Bertel Haarder
Sundhedsminister
Fredag den 4. juni var den dag det kunne have gået rigtig galt for min lillesøster pga., at vores vagtlægesystem ikke fungerede som det skal.
Min lillesøster havde følt sig lidt skidt tilpas og midt eftermiddag synes hun, at hun får det værre. Hun tager sin temperatur som viser 38,2. Små to timer senere føler hun sig rigtig dårlig og tager igen sin temperatur som nu viser 40,6. Hun kontakter vagtlægen kl. 17.09, som siger hun ikke selv må komme ind til vagtlægen, men at hun skal sende hendes mand ind med en urinprøve, og så vil de tage stilling til, hvad der derefter skal ske.
Kl. 17.44 aflever hendes mand en urinprøve til sekretæren og fortæller hende, at han gerne vil snakke med lægen da han aldrig har set hende så syg, og han har ”tit” set hende meget syg (Hun er invalidepensionist pga. hendes helbred og har været syg fra den dag hun blev født). Han får at vide, at det ikke kan lade sig gøre, og at hun skal kontakte egen læge på mandag, eller kontakte dem igen, hvis hun bliver dårligere. Hendes mand gør igen opmærksom på, at hendes temperatur er 40,6, men sekretæren står fast på hendes beslutning om, at han ikke kan komme til at tale med lægen.
Kl. 17.59 kontakter min lillesøster igen vagtlægen og får den her gang fat i en ny læge. Han siger, at han godt vil indlægge min lillesøster, men at hun selv skal komme ud til en undersøgelse. Min lillesøster gør opmærksom på, at hun er meget dårlig, og at hun ikke selv kan komme derud, da hendes mand ikke er nået hjem fra vagtlægen endnu. Til det svarer lægen, at det ikke er hans problem, men han vil gerne indlægge hende, når hun kommer.
Kl. ca. 18.15 ringer min lillesøster 112, men hun når aldrig at tale med dem. Falck finder hende bevidstløs i hendes hus. Det er heldigvis en kompetent Falckmand/læge, der er med, og han konstaterer, at han tror hun er septisk (har en blodforgiftning) og behandler hende derefter.
Inde på hospitalet konstaterer de senere, at hun var septisk, og at hun sikkert kun overlevede, fordi hun selv fik ringet 112, og fordi falckmanden/lægen kunne se, at hun var septisk og blev behandlet derefter.
Vi (hendes mand og familie) mener, at her er begået en del alvorlige fejl, og at det kun er rimeligt, at lægen/sekretæren kommer til at stå til regnskab for dette. For det første en læge, der åbenbart kan stille en diagnose gennem telefonen og konstatere, at min søster ikke er specielt syg og derfor ikke gider sørge for, at hun kommer ind på hospitalet - en fejl, der kunne have kostet hende livet. Dernæst en sekretær, der mener, at hun har lægelige kompetencer og nægter min lillesøsters mand at tale med en læge og dernæst siger, at de kan kontakte egen læge efter weekenden eller ringe igen, hvis det bliver værre, også selvom hun fik at vide, at min søsters feber lå på 40,6 og var stegen i løbet af to timer.
I vores tilfælde endte det heldigvis lykkeligt, men andre mennesker skulle nødigt komme til at stå i samme situation. Samtidig er vi (mand og familie) også bleven meget utrygge ved systemet, som vi jo desværre er afhængige af, hvis og når vi bliver syge.
Alle tidspunkterne er hentet fra min søsters patientjournal, som vi har hentet hjem gennem hendes egen læge.
En patientklage skal rettes til: Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Frederiksborggade 15, 2360 København K.
Jeg håber alt godt for Jer alle fremover.
Mange hilsner fra
Lene Bech